Kirsten Thorndahl Schmidt
én for alle - alle for én

                                   Mine billeder og digte.


         At rejse er at leve. Kamera-øjet indfanger dem, øjeblikkene.

    Jeg samler på oplevelser, smil og nærvær med mennesker.

   Som i digtform "males med ord". 



 Digtene er meget forskellige. Om alt dét der rører sig i min indre og ydre verden.  


            Se digtsamlinger:  "Ode til Föroyar"  - "Ord om ord" 

          Digte 1: Nuet -  Digte 2: Sind - Digte 3: Børnene - Digte 4: Spillerum -

          Digte 5: Tankens vej - Digte 6: At rejse  - Digte 7:  Du og jeg 

          Og endvidere  "16 billeddigte"   &   "Reflektioner"



Mange digte og billeddigte findes her på hjemmesiden,

.....eller besøg mig på facebook.....


 

Stor hilsen
   
Kirsten Thorndahl Schmidt

 
 
🤩 🤩 Læs eksempler her:  🤩 🤩  



Akrostikon
 
 
 

 

 
Sendt fra himlen.

S anglærken hængende i luften
E n lille prik mod den blå himmel
N æsten på vej ind i mit forår
D er endnu skjuler sig under sneen
T idligt varsler stemmen genfødsel

F orårsbebuderens første sang
R isler gennem vågnende hjerter
A nkomsten venter lige om hjørnet

H øjtflyvende længsler åbner øret
I forventning efter at høre himlen synge
M elodierne uden pause vil folde sig ud
L egende let på vingernes nodelinier
E rindringen spiller dem igen og igen
N u mens ventetiden snart er omme

                                                                                                                                                                                                                           

Ordleg
 
 
                       Svaret findes


                     det er sAndhedens
                        inders
Te  kerne
  
                        hele tiL
værelsens
                           nøgl
Eord
               fuldt ud at
 Være tilstede
                               lig
E her 

             allerinderst
  I  bevidstheden

            ikke  i   fortide
Ns  afsatte  spor
ikke  på  fremtidens
 Ubanede veje  i   tågen
         men  i  dette  lys
Ende  splitsekund
             finder  jeg  mi
T  sande svar 

                          


| Svar

Nyeste kommentarer